2006

 

Ny Herbie
Eller næsten da, nu da sæsonen er ovre, har vi i teamet været ved at overveje hvad der skal ske i løbet af vinteren. Det første, der skal gøres er at lastbilen og anhængeren skal synes, og Sørens nye hal skal gøres helt færdig.

 

Ud over at vi  skal lave lidt dele til andre teams, skal vores egne traktorer også gøres klar til næste sæson.
Herbie:
Herbie bliver næsten til en helt ny traktor, Den skal have en ny ramme og bur, samt et ny gearkasse og bagtøj. Gearkassen bliver en model Hvilsom, mens den gamle ramme er solgt til anden side
Big Mamma II:
Ja en ny en motor er en nødvendighed, da den gamle gik til i Arnum. Dækkene skal en tur ned til Steen Dam. Derudover skal den også have en ny ramme, det er virkelig tiltrængt, da den gamle er dødsdømt.
Flintstone:
Det vildeste på den bliver et nyt turbosæt. Ellers vil vi se om vi kan finde noget mere stabilitet til 2007.
The Metal boy:
I de seneste 2 sæsoner, har vi forsøgt os med Iveco R6. Det har ikke været forbundet med det helt store held, så den er sat på hylden indtil bedre tider. I stedet kommer der en Iveco V8 på, med formentlig 2×3 turboer i to trin, lige som Big Mamma II. “skrevet 17/10-06”

Opvisning i Arnum
Årets sidste stævne, det stort anlagte stævne i Arnum, blev en blandet fornøjelse. Herbie lagde ud med et snorlige full pull. I pull offen kneb det endnu en gang Anja, at holde tungen lige i munden, og hun måtte næsten som sædvanlig se sig slået af Hingsten
Rasmus var kommet i stærkt selskab med nogle af Europas stærkeste, og det passede åbenbart ikke forden, for på kun 5 ben måtte den give op ved de 80 meter. Tilbage i ryttergården blev det ikke bedre, da vi skulle ud til andet gennemløb ville den ikke starte. Det viste sig senere, at den havde drukket lige rigeligt af indsprøjtningsvandet.
Dagens sidste deltager var Søren og Moren, men ak det blev kun til et full pull. derefter var der et plejlleje, som ville tidlig hjem, og for første i denne sæson satte ivecoen sig i motoren. “skrevet 3/10-06”

Ny gæstebog
På grund af at det er nogle tomhjernede mennesker i den her verden. Har vi været nødt til at lukke den gamle gæstebog. Vi prøver så igen med en anden type, men hvor længe det går, det må tiden vise. “skrevet 22/9-06”

Opvisning i Hjallerup
Vendsyssel Landboungdom afholdt aftentræk på Hjallerup Pulling Arena, og Endnu en gang var det Herbie og Big Mamma der stod for tur. Det var blevet mørkt inden det blev vores tur, men banen var markeret med lys, så det gik med at se retningen. Vi skulle køre mod 3 lokale modificerede og Svenningsens blå kanin. Første træk lovede godt for aftenen, begge traktorer lavede et hurtigt og sikkert full pull.
Af en eller anden grund var gaskablet på Herbie kommet i kontakt med udstødningsmanifolden, det gjorde at ydre og inderkabel var smeltet sammen, og dermed kunne Anja ikke give gas. Vi prøvede med en hurtig reparation, men det virkede ikke helt efter planen, så det blev kun til en fjerdeplads. Søren derimod kunne ingen røre. Værre gik det for den lokale dræningsmatador, han lavede et flot full pull, men så var det også slut, den ene bagfælg havde givet op på The Blue Rabbit.
Efter trækkene gik der for de flestes vedkommende en smule øl i det. indtil speakeren annoncerede, at hvis der var nogen som ville have et ekstra træk, så var banen og slæden klar. Vi kiggede lidt på hinanden og så over på Anja, der stadig var lidt træt af at det ikke var gået helt som hun ville. Hun var klar og Smeden og Cykeldoktoren mente godt de kunne få det til at køre. Så vi røg op fra bænkene og sprang ned i ryttergården, hvor gaskablet blev nødtørftigt repareret, mens andre fik banket noget varme i motorerne. 5-10 minutter senere rullede Anja og Herbie atter ind på arenaen, denne gang kunne den tage gassen, og hun lavede et rigtig flot træk. Desværre kostede det endnu en gang et sæt tænder til gearkassen.
Søren havde jo nærmest drevet gæk med slædeteamet i de to første træk, så det ville de ikke risikere igen, men et sejt træk på godt 70 meter blev det da til.“skrevet 17/9-06”

Opvisning i klejtrup
Big Mamma og Herbie var blevet inviteret til Powerpull i Klejtrup. Begge lagde  ud med et full pull, på trods af at Anja havde besvær med at få liv i motoren. Det samme gjorde sig gældende til pull offen, det lykkedes dog at få gang i den, med det resultat at starteren gik helt til. Selve trækket var der ikke noget at sætte fingre på, men følge Søren kunne hun ikke. Big Mamma kørte godt nok  upåklageligt, men Søren mente alligevel at der var en navreduktion der skulle kigges til, den lød ikke helt sund. “skrevet 14/9-06”

7. afdeling af DM i Frederikssund 20/8
Som sædvanlig var det Herbie som skulle først i aktion. Denne gang lykkedes det endelig Anja at få ram på Hingsten, og dermed kom hun øverst på skamlen. Total set rakte det til en andenplads i DM 2006.
Rasmus og Flintstone har her sidst på sæsonen tabt pusten, og det blev ikke bedre af at komme til Sjælland. endnu en gang røg der en turbo, det gav en tredjeplads både for 7. afdeling og i det samlede klassement.
I 4500 kg modificeret var det kun Big Mamma, som var til start, The Metal Boy var blevet sendt i skammekrogen. Søren lagde ud med et full pull og slædegearingen blev godkendt, derudover lavede både Starfighter og svenske Cougar også full pull. I pull offen lærte Cougar at man ikke skal lægge gassen for tidligt, de manglede sølle 76 cm i endnu et full pull. Da starfighter meldte fra til pull offen, kunne Søren bestemme hvem der skulle have førstepladsen, og var han ikke blevet flaget af, var han endt ude i Mosen. Så ka det lære det de svenskere. I den samlede DM stilling Blev Big Mamma Dansk Mester og The Metal Boy blev firer.
I 3500 kg modificeret var Søren atter i finalen, men kunne ikke stille noget op over for Black Power, der også løb med sejren i DM sammenhæng, her blev The Metal Boy syver og Big Mamma firer. “skrevet 22/8-06”

Opvisning Sundsvall i sverige 5/8
Ved stævnet i Hørby blev vi spurgt om vi ville komme til Sundsvall med to traktorer, og det ville vi da, hvis vi havde noget at køre med. Efter Euro Cuppen, blev det besluttet at læse de to V8’ere, og så rulle øst over. Anja og Herbie var lettet alt det vi kunne, og vejede så kun 3 tons, men det godtog svenskerne og lod hende køre med i 2500 kg. Det blev til et full pull i første gennemløb, og da Wild Thing trak sig til pull offen, var der kun Anja tilbage. Men det var ingen hindring, ind på banen, op med ankeret, håndtaget fremad og så holdt Herbie ellers og pustede ude på den anden side 110 meter.
I 3500 kg var både Søren og Anja til start. Wild Thing og Cougar kunne de ikke røre, men resten af svenskerne blev sejlet grundigt agter ud. Big Mamma blev således treer, mens Herbie blev en flot nummer fire.
Cougar kunne ikke få maskineriet til at gå ordentligt i 4500 kg, så Søren gav endnu en gang svenskerne baghjul, for til sidst at kravle op på øverste trin på skamlen. “skrevet 15/8-06”

Euro Cup 29-30/7
For en gangs skyld blev det en weekend i Herning med godt vejr. Så efter en lettere fugtig nat var vi noget kvæstet lørdag morgen. Heldigvis var det kun Anja som skulle i aktion med herbie, og hul i hæk hun var væk. To full pull blev det til, eftersom slædefolkene mente der skulle en dobbelt pull off til. Her fik hun så baghjul af Hingsten, men en andenplads blev det til, og en del hujen fra tilskuerne.
Om Søndagen skulle resten af teamet så i aktion. Først 4500 kg, hvor Søren lagde ud med et full pull, som skulle vise sig at blive klassens eneste og dermed førstepladsen. Mads fik fyret godt under Metaldrengen, men for gud ved hvilken gang i denne sæsonendte det med det store nederlag. Denne med gevaldigt hul i blokken. Det rakte på grund af andres uheld, alligevel til det nederste trin på podiet.
I Super stock havde Flintstone åbent bart bøjet en aksel i en af turboerne. Det resulterede i at Rasmus ikke kunne få blæst ordenligt liv i turboerne. Og som Søren sagde; “så kan den altså ikke trække ploven”.
3500 kg blev som sædvanlig ikke det store nummer, på grund af en del afbud og havarier. For os blev det den helt store nedtur. The Metal Boy sagde jo farvel og tak først på dagen. Men “Moren” burde jo være klar efter kun et træk i 4500 kg. Men ak, af en eller anden grund var mellempladerne i koblingen blevet skæve, det gør at vi ikke kan koble nok fri til at kunne få maskineriet i gear. Så vi måtte pænt blive holdende i ryttergården og se på de andre lege. “skrevet 15/8-06”

Opvisning i Hjallerup 22/7
I forbindelse med Nordjydsk Mesterskab for standard traktorer, var det muligt at møde op med specialbyggede hvis man havde noget man vil prøv af.
Siden Korskroen har vi været ved at ændre lidt på The Metal Boy, for at se om vi kan få den til at holde. Det var Søren som var chauffør i Hjallerup, men det hjalp ikke meget. et træk og endnu et brændt stempel, var hvad det blev til. Denne gang havde dog ingen problemmer med forringerne. Årsagen skyldes formentlig mangel på vand.
Anja mente også at Herbie trængte til at blive luftet. Hun lagde ud med et noget uroligt træk indtil omkring 70 meter, så lagde hun gassen en smule så der atter faldt ro over traktoren, herefter blev der atter fyret op under kedlen, indtil hun passerede de 100 meter. Så var det også slut, hun kom godt nok på banen igen, men da hun skulle bakke for slæden sat motoren sig. Det vidste sig at et par plejllejer havde sagt stop. “skrevet 24/7-06”

Opvisning på Ekerødsrasten i Sverige 15-16/7
Teamet er efterhånden blevet fast inventar når der køres på Ekerödsrasten uden for Hörby i Skåne. I år var det Flintstone og Big Mamma, som blev læsset til en tur Hinsidan. Allerede fredag aften var der underholdning i topklasse. Man havde arrangeret traktorræs på parkeringsarealet. 8 mindre traktorer dystede i flere heat om hvem der hurtigst kunne gennemkøre en slalombane. Måske det var noget skulle overveje her hjemme, der var fuld gas hele tide, og det var synd at sige, at der blev givet ved dørene.
Lørdag skulle Søren deltage i 4500 kg. modificeret. Normalt er den en rigtig jævnbyrdig affære i Sverige, men man havde valgt at invitere til Euro-Cup i den klasse, det betyd at de 8 stærkeste fra hele Europa var tilstede, og de er absolut ikke særlig sjove at lege med. Det endte med en 10. plads til Big Mamma lige i hælene på de gule ude fra Skjern.
Rasmus og Flinstone deltog i den kombinerede Pro- og Superstockklasse. Forden var bare klar og det gik med fuld fart ud over stepperne, indtil lige godt og vel 90 meter, så trak slæden ved en fejl nødstoppet. I den lukkede ryttergård konstaterede de en mislyd på traktoren, og valgte at trække sig. Det rakte alligevel til en andenplads.
Tilbage i den åbne ryttergård skilte vi traktoren ad, og fandt ud af at et ophæng til et mellemhjul i forgården var knækket. Så var gode råd dyre, da vi gerne ville deltage i den rene dieselklasse om søndagen. Vi tog derfor kontakt til Reinhard Steffanson ejeren af Silvia, og han havde den rigtige stump på lager. Den blev hentet lørdag aften, og modificeret og monteret søndag formiddag.
Den rene Dieselklasse bestod af alle dieseltraktorer på op til 3500 kg., både Prostock, Superstock og modificerede i en stor blanding. Søren og Big Mamma kæmpede bravt med danske Blue Power og svenske Belsebub, men måtte se sig slået med 5 meter af Niels og Blue Power i pull offen. Flintstone derimod måtte nøjedes med en 6. plads og skulle nok være blevet i ryttergården. Den sprang en slange til turbosmøringen det kostede et sæt nye lejer i alle turboer og et nyt turbohjul i den ene turbo. Men samtidig havde et par af stemplerne været oppe at hilse på ventilerne. Det kostede så yderligere et par nye ventiler og stempler, samt et nyt topstykke.
Efter en MEGET varm, men god weekend, vendte teamet hjem til Hvilsom, hvor vi i de kommende uger skal have gjort hele cirkusset klar til Euro Cuppen i Herning, den sidste weekend i Juli. “skrevet 22/7-06”

5. afdeling af DM på Korskroen 1/7
Atter var det lykkedes at få alle traktorer klar til start.
Som sædvanlig var Anja og herbie de første, som var i aktion. Et full pull i første gennemløb, og et træk på små 80 meter gjorde, at hun atter kom på skamlen som toer imellem to Scaniaer.
Flintstone havde fået renoveret motoren med ny blok og stempler. Men “Cykeldoktoren” havde åbenbart haft for travlt med at konkurrere med “Metal-knægtene” om hvem, der blev først færdig, for toppakningen opgav efter få meter.
Men gik det skidt for Flintstone, så gik det ikke bedre for Mads, efter 64 meter smuttede der endnu et stempel og forring på The Metal Boy. Klassen 4500 kg. modificeret fik ellers en rigtig skidt start. Søren og Big Mamma lagde ud, men kassen på den Midtjydske Storslæde kom ikke med, og det resulterede i at nødstoppet blev trukket. Idet at det sker får kassen desværre frit løb og ryger til tops med et brag,  det giver  Søren et kraftigt skub fremad, hvilket kostede et sæt bøjede ribben. Da klassen blev genoptaget, parkerede en lettere rystet Smed Big Mamma øverst på skamlen, foran de gule ude fra skjern.
I 3500 kg. modificeret var Søren tilbage. I første træk så det rigtig godt ud, big Mamma nærmede sig et full pull, men endte med at grave sig vej ud over kridtstregen. I andet forsøg blev det ikke rigtig til noget, da der flækkede et stempel i motoren. “skrevet 5/7-06”

Opvisning i Norge og Udstilling i Låstrup 24/6
Seks personer drog tidlig fredag af sted til Norge, hvor teamet var inviteret op og køre med to traktorer i Brummundal små 100 kilometer nord for Oslo. Der var ikke meget tvivl om hvilke traktorer der skulle af sted, da kun Herbie og Big Mamma var køreklar. Herbie skulle køre med i 3500 kilo modificeret, da B-division er et rent dansk anliggende. Anja lagde ud med et full pull, men i pull offen ville den ikke være med længere. Krumtappen satte sig og skal skiftes mens resten umiddelbart ser ud til at kunne genbruges. På trods af havariet gav det alligevel en tredjeplads, mens Søren og Big Mamma tog førstepladsen foran norske Black Business. I 4500 kilo modificeret var Søren atter på banen med et par rigtig gode træk, og en førsteplads.
De to resterende traktorer blev nødtørftigt samlet, og udstillet ved byfesten i Låstrup. “skrevet 27/6-06”

4. afdeling af DM i Hjallerup 17/6
Desværre for arrangørerne oppe nordenfjords, var der en del afbud før stævnestart, og det skulle snart vise sig, at vi skulle medvirke til, at traktorsituationen blev meget værre.
Som i Egtved leverede Anja og Herbie gode takter, det blev dog ikke til noget full pull denne gang. Men med et træk på omkring de 90 meter, lykkedes det alligevel Anja at få andenpladsen hevet i land, da hun pressede Iveco’en ind imellem to Scania’er.
De gode takter forsvandt dog hurtigt i røgen fra Flintstone. Og jo, den skal ryge sådan en diesel, men ikke neden ud under skærmene. På trods af problemerne forsøgte Rasmus alligevel at presse Flintstone til et full pull, men det rakte ikke, og de måtte nøjedes med en tredjeplads, da Hobo for en gangs skyld først gav op efter den havde passeret de 100 meter. Efterfølgende har det vist sig, at lejerne har brændt sig fast på krumtappen, som dermed er færdig. Det kostede samtidig tre stempler og en motorblok. Yderligere er der en turbo, der trænger til en kærlig hånd
I 4500 kg. modificeret blev det ikke bedre. Big Mamma lagde ud med et full pull, men havde tydelige koblingsproblemer. I pull offen var det ikke bedre, og Black Lady løb derfor med førstepladsen foran Søren og Mads. The Metal Boy var som skrevet alligevel blevet klar, dog ikke klar nok. 60 meter blev det til, så var der tid skift af forring og stempel en gang til.
Søren ville lige prøve i 3500 kg. modificeret, men blev diskvalificeret da “moren” rystede vægtklodserne af. “skrevet 20/6-06”

Opdatering og klarmelding til Hjallerup
Så lykkedes det at få det sidste punkt, nemlig historien, gjort en del mere komplet. Opbygningen er for en stor dels vedkommende taget fra den gamle Big-mamma hjemmeside, som vi fandt frem igen ved af nogle tricks som de kan inden for told og skat.
Efter sidste weekends havari på the Metal Boy, var der først på ugen stor tvivl om, hvor vidt den ville blive klar til Hjallerup. Men det lykkedes alligevel, så teamet drager nordpå med alle fire traktorer. “skrevet 16/6-06”

3. afdeling af DM i Egtved 10/6
På grund af, at man fra arrangørernes side havde valgt, at køre en Euro Cup Minipuller-klasse, var der lavet lidt om på startrækkefølgen. Derfor var første mand i aktion, Mads med The Metal Boy, han fik aldrig rigtig tryk på, før der stod olie ud over det hele. Det viste sig senere at der var brændt hul i et stempel, samtidig havde blokken taget så meget skade at den skal skiftes. Big Mamma kom derimod godt fra start, men ved lige godt og vel 90 meter måtte Søren give op, da der ikke var mere give af. Tilbage i ryttergården kunne man konstatere, at der var knækket en aksel i en af turboerne.
I Super Stock manglede Flintstone et par meter i at nå et full pull, men da man skulle køre fra slæden, kunne Rasmus ikke få maskineriet til at flytte sig, så man blev bugseret væk og valgte efterfølgende at spare materiellet. Det gav dog en andenplads da Hobo sprang læk.
B-division blev dagens lyspunkt, på trods af at Anja og Herbie i første træk, endnu en gang ikke var helt enige om, hvilken retning man skal køre i. Lykkedes det alligevel, at komme med tre andre i pull offen, da hun lavede perfekt træk i andet gennemløb. Det blev til en andenplads i pull offen, selv om der ikke kom omdrejninger nok på fra starten. “skrevet 13/6-06”

Udstilling på Hjallerup Marked og opvisning i Lyderslev 3-5/6
Til Hjallerup Marked, var teamet inviteret til at stille med to traktorer. Det var først meningen at det var Big Mamma og Flintstone, som skulle af sted, men en opringning fra truckerstævnet i Lyderslev, gjorde at The Metal boy blev sendt nordpå, i stedet for Big Mamma. Markedet og standen var godt besøgt, så Harry og kompagni, havde travlt med at stille folks nysgerrighed.
I stedet for Hjallerup Marked, tog en del af teamet til Sjælland, med Big Mamma og Herbie. Big Mamma kørte upåklageligt og leverede to flotte træk. Herbie derimod er åbenbart blevet stærkere end materiellet kan holde til. Der kom godt nok pænt tryk på, men så skete der heller ikke mere, for gearkassen havde valgt at sige farvel og tak endnu en gang. “skrevet 7/6-06”

2. afdeling af DM i Års 27/5
Herbie lagde for med et noget forkølet forsøg, det viste sig at man havde glemt justere afstanden fra sædet til pedalerne. I andet træk gik det straks meget bedre, men traktoren trak desværre for meget til højre, og kom ud over den hvide linie.
Flintstone startede klassen med et flot full pull. I pull offen pressede Rasmus på, men manglede 10 meter i at kunne slå Blue Power.
Både Big Mamma og The Metal boy var klar til 4500 kg. modificeret. The Metal Boy brændte koblingen af i første træk, mens Big Mamma lavede det ene af to full pull. Selv om Starfighter trak sig i pull offen, afholdt det ikke Søren fra at sende “Moren” ud i et nyt full pull. I 3500 kg. modificeret kunne Big Mamma dog ikke gøre sig gældende på en bane der var helt i top. Det blev til en fjerdeplads, mens The Metal Boy, på grund af koblingen, ikke kom til start. “skrevet 7/6-06”

Opvisning i Vestbjerg 21/5
Efter at have skiftet gearkassen i løbet af ugen, tog teamet til Vestbjerg for at teste Herbie. Det blev til en god gang træning for Anja, der fik to træk, og man kan sige at det gik lige lidt for godt. Anja havde fået at vide at håndtaget bare skulle helt i bund, det resulterede i 5000 omdrejninger på klokken, og noget arbejde til mekanikerne, som valgte at hæve kompressionen.
De tre øvrige traktorer stod der hjemme, og ventede på DM i Års. Flintstone og Big Mamma var klar, efter at man havde skiftet navreduktionen. The Metal Boy manglede stadig et par små justeringer. “skrevet 7/6-06”

Opvisning i Ejby 13/5
Atter en gang var teamet inviteret til Fyn, og havde valgt at tage 3 traktorer med. Denne gang ville The Metal Boy i gear, og gav det fynske publikum to flotte træk.
Big Mamma II fik ellers rigtig godt fat i banen, men den ene navreduktion ville ikke være med, så det blev kun til det ene træk.
Anja fik sin debut på Herbie, med et rigtig godt træk, men i andet forsøg kom traktoren til hoppen for hende. Det kunne man ikke forstå i teamet, så i sædet med smeden og af sted det gik, indtil gearkassen og forbindelsen til motoren stod af. “skrevet 31/5-06”

1. afdeling af DM i Herning 6/5
Herbie var første traktor i aktion, men det blev ikke rigtig til noget på en bane, der mindede mest om beton. Flintstone gjorde hvad den kunne, det rakte dog hverken til et full pull eller en førsteplads. En andeplads blev det til efter Blue Power.
I 4500 kg. nøjedes Big Mamma med et træk, som til gengæld blev klassens eneste full pull, og dermed førstepladsen. The Metal Boy kom aldrig til start da man ikke kunne få den i gear. Fox var på banen i 3500 kg. modificeret, og i modsætning til stævnet i Arnum, kunne Big Mamma ikke følge, det gav alligevel en andenplads da Black Power kørte i stykker. “skrevet 31/5-06”

Prøvetræk i Arnum 22/4
På en bane der egnede sig rigtig godt til teamets traktorer, lavede Flintstone et rigtig godt træk, og viste dermed, at den var klar til den kommende sæson. Derimod havde Mads ikke meget held med The Metal Boy. efter to forkølede forsøg, hvor han ikke kunne få liv turboerne, lykkedes det Tredje gang, men det holdt ikke ret længe, da en ellers nyrenoveret turbo blev sendt til de evige jagtmarker.
Big Mamma II befandt sig rigtig godt på den sønderjyske muld. Efter 4-5 gode træk kunne de køre hjem med en andenplads i 3500 kg., og en andenplads i 4500 kg., begge gange foran Fox.
Herbie var ikke blevet klar, så den stod der hjemme. “skrevet 31/5-06”