jul 312013
 

Fredag eftermiddag drog Team Hvilsom mod Herning med 3 stk traktorer. Ved 20 tiden fik vi stillet det hele an og der var tid til hygge og afslapning. Lørdag kl. 15 startede stævnet. Søren og Herbie skulle i aktion i dagens anden klasse. Banen var god og slædengearing var godkendt og så skulle der gives gas. Søren og Herbie lavede et flot træk som rakte til et full pull, dog ikke med så meget løft på hjulene. I pull off’en var Søren og Herbie de sidste som skulle kører og der var spændingen lige til det sidste, da Søren og Herbie holdte ved 97,26 meter og Brumbassen havde lavet et træk på 97,34 meter. Så dermed blev Søren og Herbie nummer 2. Brumbassen blev nummer 1 mens Road Runner blev nummer 3. Efter de to træk var Herbie stadig intakt. Søren og Herbie skal “bare” lave et gældende træk til næste DM i Hjallerup (d. 24 august) så kan de kalde sig Danmarksmester 2013. Den allersidste klasse som skulle afgøres var 4500 kg modificeret og Søren og Big Mamma skulle i aktion. Da der også køres Euro Cup i denne klasse var det en meget hård slædegearing i forhold hvad vi plejer. Men det tog Søren og Big Mamma i stiv arm og parkerede slæden ved 81,46 meter med et flot træk og en lille bitte smule løft på forhjulene til sidst. Deres flotte præsentation hev en 1 plads hjem mens Slædehunden blev nummer 2 og Red Thunder blev nummer 3. Efter trækket var der ikke umiddelbart noget galt med Big Mamma. Stævnet sluttede ved 21.30 tiden lørdag aften og der var tid til hygge og vores flotte placeringen skulle fejres. Søndag kl. 11 skulle vi igang med sidste omgang af weekendens stævne. Mads og Elkær metal Boy skulle i aktion i dagens anden klasse. Mads og Elkær Metal Boy er inde i en rigtig god stime både i DM men også i Euro Cup og dette levede de op til igen. De fik slæden spændt på og Mads gav Elkær Metal Boy gas og stoppede ikke før slæden stod ved 98,52 meter. Der var løft på forhjulene lige fra starten og en rigtig fin ro over traktoren gennem hele trækket. Dette flotte træk rakte til en 1 plads i DM mens Truck Power blev nummer 2 og Black Power blev nummer 3. I Euro Cup serien rakte trækket et til flot flot 6 plads. 2500 kg klassen blev afgjort i dag i det samlede DM da vores næste DM ligge samme dag som en Euro Cup. Mads og Elkær Metal Boy blev nummer 2 i Danmarksmesterskabet mens Black Power blev Danmarksmester og Voldsom Vovlo blev nummer 3.

Der ligger film fra hele weekenden under video 2013 🙂

Sorry, the comment form is closed at this time.