okt 072013
 

Lørdag morgen kl 8 satte vi kurs mod Gamst med alle tre traktorer. Efter et par gode timer på landevejen ramte vi Gamst Maskinstation hvor vi skulle tilbringe hele weekenden. Lørdag kl 13 gik stævnet igang. Stævnet startede med en klasse fra Landbrug Ungdom men anden klasse som skulle afvikles var b-division. Anja sad bag rattet på Herbie og de lavede et full pull i deres træk selvom der ikke var så meget bid i banen, men ud kom de. I pull off trækket trak de omkring 83 meter og det rakte til 1 plads. Blue Boss blev nummer to mens Brumbassen blev nummer tre. Den allersidste klasse der skulle afvikles var 4500 modificeret. Søren og Big Mamma skulle i aktion. De lavede et godt træk men der skulle kæmpes for at få slæden med ud over full pull. Men det lykkedes. Da der ikke var andre som kom med i pull off’en var Søren og Big Mamma sikker på at vinde uden at kører et pull off træk. Men de valgte at trække igen. De kom okay fra start trods ingen bid men omkring de 40 meter begynder Big Mamma at hoppe en del og Søren ligger gassen omkring 50 meter. Dagens program var kørt igennem og der var tid til at slappe af og nyde resten af dagen inden søndagens program skulle afvikles. Søndag kl. 11 startede stævnet op igen og Elkær Metal boy og Mads skulle i aktion i dagens anden klasse. Der var mange stillet op til start. Mads og Elkær Metal Boy skulle starte klassen op og de gjorde de med et flot full pull. Der var kun en traktor udover Mads og Elkær Metal boy som kom med i pull off’en. I pull off’en lavede Mads og Elkær Metal Boy et træk omkring 75 meter og det rakte også til en 1 plads, trods Mads måtte ligge gassen lidt da Elkær Metal Boy trak meget til højre. Søndag eftermiddag pakkede og læssede vi igen og ved 16 tiden satte vi kurs nord på igen. Vi kom hjem med næsten tre intakte traktor. Herbie har en turbo som trænger til en kærlig hånd og så er der en pakning i gearkassen som er i stykker. På Big Mamma er der nogle pakninger ved udstødningsmanifolden som er skudt i stykker. Men dette var også årets sidste stævne så vi har “hele” vinteren til at fikse de småting.

Sorry, the comment form is closed at this time.