maj 202014
 

Lørdag morgen kørte vi mod Djursland nærmere bestemt Allingåbro Motorfestival. Vi havde alle tre traktorer med. Elkær Metal Boy var lige kommet hjem fra Euro Cup i Sverige om morgen og var atter klar til at give gas. Vi fik det hele stillet an og nød det meget gode vejr inden vi skulle i aktion. Der køres på to baner ved dette stævne og programmet var sammensat sådan at b-division og 2500 kg modificeret skulle kører på samme tid. Men det klarede vi også. Den første som skulle på banen var Herbie og Anja. De fik spændt slæden på og fik grønt flag. De stoppede ikke igen før de blev flaget af ved full pull mærket. Alle de andre i klassen lavede også et full pull i første gennemløb. Herbie og Anja skulle ligge ud i pull off’en og satte flaget ved 103,75 meter. De andre nåede ikke derud så Herbie og Anja tog 1 pladsen med hjem. Anden pladsen gik til Bison mens tredje pladsen gik til Road Runner. Herbie kunne trille fra banen fit for fight. Ind imellem Herbies træk skulle Elkær Metal Boy og Mads kører deres første gennemløb. De kom rigtig godt fra start og motoren gik helt ren men fornøjelsen var hurtigt ovre da motoren gik død 64 meter. Trækket rakte til en 6 plads. 1 pladsen gik til Black Power, 2 pladsen gik til Truck Power mens Dingo tog sig af 3 pladsen. Lige et hurtigt kig på Elkær Metal Boy kunne vi konkludere at der var brændt et tændrør. Tændrøret blev skiftet og vi valgte at skulle kører  med i 3500 kg modificeret for at se om Elkær Metal Boy og Mads kunne få et godt træk. Da Mads startede den op igen lød det ikke så godt fra motoren. Der var en tik lyd derfra. Derfor blev der ikke et ekstra træk til Elkær Metal Boy og Mads. Dagens sidste klasse skulle afvikles og Big Mamma og Søren var helt klar på at komme ind og give gas. De lavede et super godt første træk. Flot med fart og løft på forhjulene. I pull off’en var det tydeligt at se der kun var en vej for Big Mamma og Søren. Et mega flot træk og slæden blev slæbt ud på 98,27 meter. Dette flotte træk blev belønnet med en flot 1 plads. Big Mamma og Søren kunne trille fra banen uden havari. 2 pladsen gik til Slædehunden og Red Thunder fik 3 pladsen.

apr 302014
 

Så er det på LØRDAG D. 3 MAJ  kl. 11.00 sæsonen starter op. Vi skal køre DM i Brande på en helt ny bane. Kom og hep på os og kom og se det nye areal. Adressen på Brande Pulling Arena er; Arvad Møllevej 24 7330 Brande

Startlisten er således;

Farm Stock 4500 kg

B-division 4000 kg (Herbie og Anja)

Farm Stock 3600 kg

Modificerede 2500 kg (Elkær Metal Boy og Mads)

Modificerede 950 kg

Pro Stock 3500 kg

Modificerede 3500 kg

Super Stock 3500 kg

Modificerede 4500 kg (Big Mamma og Søren)

 

jan 042014
 

Året er gået på hel og Team Hvilsom siger mange tak for sæson 2013. Der skal lyde en stor tak til vores sponsorer;
Elkær Maskiner
AN emballage & tømrer
Hvilsom Smedje
Arne Leegaard
Leth Steel
Farmers Byggeservice
Vognmand Anders Søgaard
Denicol
Simested Vognmansforretning
Snæbum Slagter
Kidana
Entreprenør Tonny Gammelby
Simested El-service
Hobro tømrer & snedkerforretning
Hvilsom tømrer – og snedkerforretning
Hvilsom Maskinstation

Derudover vil vi også sige mange tak for alt opbakning og støtte fra fans og publikum. Det giver lige lidt ekstra når der står nogle på sidelinien og jubler 🙂 Vi ser allerede frem til sæsonstart 2014.

Allerede nu er der godt gang i værkstedet. Elkær Metal Boy skal til maler på mandag, da den har fået nyt bagtøj. Når den kommer hjem fra maler skal hele bagenden samles igen så den er klar til at kører nede i Zwolle, Holland, til et indendørs stævne d. 25 januar. Motoren er lige blevet tjekket igennem men ellers er den klar. Big Mamma er også under renovering. Bagtøjet er blevet savet ud da det var gået i stykker og kunne ikke komme ud på andre måder. Så der skal også laves et nyt bagtøj. Herbie er endnu urørt men skal også tjekkes igennem inden sæsonstart.

okt 072013
 

Lørdag morgen kl 8 satte vi kurs mod Gamst med alle tre traktorer. Efter et par gode timer på landevejen ramte vi Gamst Maskinstation hvor vi skulle tilbringe hele weekenden. Lørdag kl 13 gik stævnet igang. Stævnet startede med en klasse fra Landbrug Ungdom men anden klasse som skulle afvikles var b-division. Anja sad bag rattet på Herbie og de lavede et full pull i deres træk selvom der ikke var så meget bid i banen, men ud kom de. I pull off trækket trak de omkring 83 meter og det rakte til 1 plads. Blue Boss blev nummer to mens Brumbassen blev nummer tre. Den allersidste klasse der skulle afvikles var 4500 modificeret. Søren og Big Mamma skulle i aktion. De lavede et godt træk men der skulle kæmpes for at få slæden med ud over full pull. Men det lykkedes. Da der ikke var andre som kom med i pull off’en var Søren og Big Mamma sikker på at vinde uden at kører et pull off træk. Men de valgte at trække igen. De kom okay fra start trods ingen bid men omkring de 40 meter begynder Big Mamma at hoppe en del og Søren ligger gassen omkring 50 meter. Dagens program var kørt igennem og der var tid til at slappe af og nyde resten af dagen inden søndagens program skulle afvikles. Søndag kl. 11 startede stævnet op igen og Elkær Metal boy og Mads skulle i aktion i dagens anden klasse. Der var mange stillet op til start. Mads og Elkær Metal Boy skulle starte klassen op og de gjorde de med et flot full pull. Der var kun en traktor udover Mads og Elkær Metal boy som kom med i pull off’en. I pull off’en lavede Mads og Elkær Metal Boy et træk omkring 75 meter og det rakte også til en 1 plads, trods Mads måtte ligge gassen lidt da Elkær Metal Boy trak meget til højre. Søndag eftermiddag pakkede og læssede vi igen og ved 16 tiden satte vi kurs nord på igen. Vi kom hjem med næsten tre intakte traktor. Herbie har en turbo som trænger til en kærlig hånd og så er der en pakning i gearkassen som er i stykker. På Big Mamma er der nogle pakninger ved udstødningsmanifolden som er skudt i stykker. Men dette var også årets sidste stævne så vi har “hele” vinteren til at fikse de småting.

aug 292013
 

Lørdag morgen gik turen mod Hjallerup hvor vi skulle køre den sidste afdeling af vores DM serie. Vi havde alle tre traktorer med derop på trods af at 2500 kg modificeret var afgjort på grund af en euro cup afdeling som skulle afvikles samme dag som Hjallerup. Den første traktor som skulle i aktion var Big Mamma og der var spænding til det sidste da pointene var så tætte. Men det slog ikke Søren og Big Mamma ud da de i deres første træk lavede et meget flot træk som rakte til et full pull. Lige da Søren slap kobling på Big Mamma og der var godt med turbo tryk på rejste forhjulene sig fra banen og afsted det gik. Udover Big Mamma kom Fox også i pull off’en. Søren og Big Mamma lagde ud i pull off’en og lavede endnu et flot træk med løft på 117,34 meter. Fox fik et træls træk og lavede et træk på 78 meter. Dermed vandt Søren og Big Mamma på dagen meget velfortjent mens de blev nummer to i det samlet DM. Fox blev danmarksmester og Slædehunden blev nummer tre i det samlet. En rigtig god sæson fra Big Mamma og især efter den har fået de nye puller 2000 bagdæk på. Næste klasse der skulle i aktion var 2500 kg og Mads og Elkær Metal Boy skulle på banen. Deres DM var jo afgjort men derfor var der stadig god konkurrence. Mads og Elkær Metal Boy lavede et flot full pull i deres første træk. Også her var der rigtig flot løft på forhjulene. Udover Mads og Elkær Metal Boy kom der to andre med i pull off’en. I pull off’en kom Mads og Elkær Metal Boy flot fra start med løft men den begyndte at trække lidt til venstre så det kostede lidt meter. Men et flot træk på 102,71 meter i pull off’en. Voldsom Volvo blev nummer et med et træk på 109 meter mens Dingo blev nummer tre med 98 meter. Dagens anden sidste klasse som skulle afvikles var b-division og Søren og Herbie skulle i aktion. Søren og Herbie kom rigtig godt fra start og afsted det gik og slæden blev placeret ved 100 meter flaget og dermed var de i pull off’en. Udover Herbie var der fire andre med i pull off’en. Søren og Herbie satte mål flaget ved 98,72 meter og det flotte træk rakte til en første plads i dagens DM. Blue Boss blev nummer to og Brumbassen blev nummer tre. I det samlet DM blev Søren og Herbie Danmarksmester, Blue Boss blev nummer to og Sherk blev nummer tre. En rigtig god dag med super flotte placeringer og tre intakte traktorer efter dagens træk. Vi kunne ikke ønske os en bedre afslutning på sæson 2013 og vi vil også sige mange tak for alle dem som har støttet os gennem sæsonen og vi ser allerede frem til sæson 2014.
Vi er dog ikke helt færdige med at kører i år da vi har nogle opvisninger endnu og så skal Big Mamma ned og kører EM i Belgien i september 🙂

jul 312013
 

Fredag eftermiddag drog Team Hvilsom mod Herning med 3 stk traktorer. Ved 20 tiden fik vi stillet det hele an og der var tid til hygge og afslapning. Lørdag kl. 15 startede stævnet. Søren og Herbie skulle i aktion i dagens anden klasse. Banen var god og slædengearing var godkendt og så skulle der gives gas. Søren og Herbie lavede et flot træk som rakte til et full pull, dog ikke med så meget løft på hjulene. I pull off’en var Søren og Herbie de sidste som skulle kører og der var spændingen lige til det sidste, da Søren og Herbie holdte ved 97,26 meter og Brumbassen havde lavet et træk på 97,34 meter. Så dermed blev Søren og Herbie nummer 2. Brumbassen blev nummer 1 mens Road Runner blev nummer 3. Efter de to træk var Herbie stadig intakt. Søren og Herbie skal “bare” lave et gældende træk til næste DM i Hjallerup (d. 24 august) så kan de kalde sig Danmarksmester 2013. Den allersidste klasse som skulle afgøres var 4500 kg modificeret og Søren og Big Mamma skulle i aktion. Da der også køres Euro Cup i denne klasse var det en meget hård slædegearing i forhold hvad vi plejer. Men det tog Søren og Big Mamma i stiv arm og parkerede slæden ved 81,46 meter med et flot træk og en lille bitte smule løft på forhjulene til sidst. Deres flotte præsentation hev en 1 plads hjem mens Slædehunden blev nummer 2 og Red Thunder blev nummer 3. Efter trækket var der ikke umiddelbart noget galt med Big Mamma. Stævnet sluttede ved 21.30 tiden lørdag aften og der var tid til hygge og vores flotte placeringen skulle fejres. Søndag kl. 11 skulle vi igang med sidste omgang af weekendens stævne. Mads og Elkær metal Boy skulle i aktion i dagens anden klasse. Mads og Elkær Metal Boy er inde i en rigtig god stime både i DM men også i Euro Cup og dette levede de op til igen. De fik slæden spændt på og Mads gav Elkær Metal Boy gas og stoppede ikke før slæden stod ved 98,52 meter. Der var løft på forhjulene lige fra starten og en rigtig fin ro over traktoren gennem hele trækket. Dette flotte træk rakte til en 1 plads i DM mens Truck Power blev nummer 2 og Black Power blev nummer 3. I Euro Cup serien rakte trækket et til flot flot 6 plads. 2500 kg klassen blev afgjort i dag i det samlede DM da vores næste DM ligge samme dag som en Euro Cup. Mads og Elkær Metal Boy blev nummer 2 i Danmarksmesterskabet mens Black Power blev Danmarksmester og Voldsom Vovlo blev nummer 3.

Der ligger film fra hele weekenden under video 2013 🙂

jul 202013
 

En lørdag hvor Team Hvilsom slet ikke skal have nogle traktorer ud af værkstedet, men imorgen går det løs igen for Herbie. Denne gang skal Herbie og Søren give opvisning i Møldrup.

Kom og støt et lokalt stævne – vi ses imorgen 🙂

jul 092013
 

Fredag aften ved 22 tiden var tre stk traktorer læsset og klar til at køre syd på lørdag morgen og forhåbentlig hive nogle gode placeringer hjem til Hvilsom. Lørdag morgen ved 6 tiden kørte vi syd på og ved 9 tiden ankom vi til Korskro ved Esbjerg. Kl. 11.00 gik stævnet igang og vi skulle igang med at varme Herbie da den og Søren skulle i aktion efter første klasse. Omkring middag skulle B-division igang og der var 5 traktore til start. Søren og Hebie fik lavet et full pull, men Herbie kørte med mange omdrejninger da Herbie slet ikke kunne få fat i banen. Der var heller ingen løft på forhjulene så lidt et langt og hårdt træk. Alle i klassen lavede full pull. I pull off’en var der blevet justeret lidt på trækket på Herbie for at håbe på et bedre træk. Men da Herbie og Søren satte afsted faldt nødstoppet i ved ca. 55 meter og så var der hvid røg. Ved nærmere undersøgende kunne vi konstatere at det var traktorens nødstop som var faldet i. Umiddelbart er der ikke sket noget med tuborene efter nødstoppet, men måske har den brændt et stempel. Da de andre traktorer havde kørt måtte vi tage til takke med en 5. plads ved dette DM. Dog fører Søren og Herbie stadig i det samlede resultat. Shrek tog 1. pladsen med hjem, Bison tog 2. pladsen med hjem mens Vikingen tog 3. pladsen med hjem. Klassen efter b-division var 2500 kg modificeret, dermed skulle Mads og Elkær Metal Boy skulle i aktion. Der var 9 traktorer til start. Da den første traktorer lagde ud i klassen var det rigtig tydeligt at der ingen bid var i starten. Efter en mindre pause og der blev kørt noget mere jord op i start området og næste traktorer kørte ind foran slæden. Det så ud til at det fungerede og klassen kunne begynde. Mads og Elkær Metal Boy skulle kører som nogle af de sidste. De kom ind foran slæden og fik strammet kæden og så var der tid til at give gas. De kom afsted men ikke det flotteste eller hurtigste træk men de fik slæden med udover de 100 meter og var dermed i pull off’en. Der var to andre som også kom med i pull off’en. I pull off’en skulle Mads og Elkær Metal Boy køre sidst. De fik slæden spændt på og Mads gav gas og stoppede ikke før ved 120 meter og det flotte træk rakte til en 2. plads. Black Power tog 1. pladsen og Voldsom Volvo tog 3. pladsen. Trækket i pull off’en var et af de bedste træk Metal Boy har lavet. Den gik helt ren og flot løft på forhjulene næsten fra start. Den sidste klasse som skulle afvikles ved dette DM var 4500 kg modificeret. Søren og Big Mamma var klar til at give gas sammen med de andre 4 andre traktorer som var stillet til start. Deres første træk var et flot og lige træk og slæden blev parkeret ved 100 meter og de var med i pull off’en. Udover Big Mamma og Søren var der to andre med i pull off’en. Det var nogle hårde nyser Big Mamma og Søren var oppe imod men Søren gav alt det gas han kunne og Big Mamma kæmpede alt hvad den kunne. Og endnu et flot og lige træk rakte til en 3. plads og næsten en intakt traktorer. Big Mamma skød nogle pakninger ud ved manifolden lige ved start i pull off’en. Red Thunder tog 1. pladsen og Fox tog 2. pladsen. I det samlede resultat ligger Big Mamma og Søren a point med Slædehunden om 3. pladsen.

Der ligge video fra Korskro under video 2013.