jul 202013
 

En lørdag hvor Team Hvilsom slet ikke skal have nogle traktorer ud af værkstedet, men imorgen går det løs igen for Herbie. Denne gang skal Herbie og Søren give opvisning i Møldrup.

Kom og støt et lokalt stævne – vi ses imorgen 🙂

jul 122013
 

Så har Team Hvilsom både sat kurs mod syd og nord. Elkær Metal Boy og co tog afsted i formiddags til Euro Cup i Holland mens Big Mamma, Herbie og co har sat kurs mod Sverige til dansk- svensk landskamp her i eftermiddag.

jul 092013
 

Fredag aften ved 22 tiden var tre stk traktorer læsset og klar til at køre syd på lørdag morgen og forhåbentlig hive nogle gode placeringer hjem til Hvilsom. Lørdag morgen ved 6 tiden kørte vi syd på og ved 9 tiden ankom vi til Korskro ved Esbjerg. Kl. 11.00 gik stævnet igang og vi skulle igang med at varme Herbie da den og Søren skulle i aktion efter første klasse. Omkring middag skulle B-division igang og der var 5 traktore til start. Søren og Hebie fik lavet et full pull, men Herbie kørte med mange omdrejninger da Herbie slet ikke kunne få fat i banen. Der var heller ingen løft på forhjulene så lidt et langt og hårdt træk. Alle i klassen lavede full pull. I pull off’en var der blevet justeret lidt på trækket på Herbie for at håbe på et bedre træk. Men da Herbie og Søren satte afsted faldt nødstoppet i ved ca. 55 meter og så var der hvid røg. Ved nærmere undersøgende kunne vi konstatere at det var traktorens nødstop som var faldet i. Umiddelbart er der ikke sket noget med tuborene efter nødstoppet, men måske har den brændt et stempel. Da de andre traktorer havde kørt måtte vi tage til takke med en 5. plads ved dette DM. Dog fører Søren og Herbie stadig i det samlede resultat. Shrek tog 1. pladsen med hjem, Bison tog 2. pladsen med hjem mens Vikingen tog 3. pladsen med hjem. Klassen efter b-division var 2500 kg modificeret, dermed skulle Mads og Elkær Metal Boy skulle i aktion. Der var 9 traktorer til start. Da den første traktorer lagde ud i klassen var det rigtig tydeligt at der ingen bid var i starten. Efter en mindre pause og der blev kørt noget mere jord op i start området og næste traktorer kørte ind foran slæden. Det så ud til at det fungerede og klassen kunne begynde. Mads og Elkær Metal Boy skulle kører som nogle af de sidste. De kom ind foran slæden og fik strammet kæden og så var der tid til at give gas. De kom afsted men ikke det flotteste eller hurtigste træk men de fik slæden med udover de 100 meter og var dermed i pull off’en. Der var to andre som også kom med i pull off’en. I pull off’en skulle Mads og Elkær Metal Boy køre sidst. De fik slæden spændt på og Mads gav gas og stoppede ikke før ved 120 meter og det flotte træk rakte til en 2. plads. Black Power tog 1. pladsen og Voldsom Volvo tog 3. pladsen. Trækket i pull off’en var et af de bedste træk Metal Boy har lavet. Den gik helt ren og flot løft på forhjulene næsten fra start. Den sidste klasse som skulle afvikles ved dette DM var 4500 kg modificeret. Søren og Big Mamma var klar til at give gas sammen med de andre 4 andre traktorer som var stillet til start. Deres første træk var et flot og lige træk og slæden blev parkeret ved 100 meter og de var med i pull off’en. Udover Big Mamma og Søren var der to andre med i pull off’en. Det var nogle hårde nyser Big Mamma og Søren var oppe imod men Søren gav alt det gas han kunne og Big Mamma kæmpede alt hvad den kunne. Og endnu et flot og lige træk rakte til en 3. plads og næsten en intakt traktorer. Big Mamma skød nogle pakninger ud ved manifolden lige ved start i pull off’en. Red Thunder tog 1. pladsen og Fox tog 2. pladsen. I det samlede resultat ligger Big Mamma og Søren a point med Slædehunden om 3. pladsen.

Der ligge video fra Korskro under video 2013.

jul 032013
 

Så er det på lørdag vi skal kører DM i Korskro ved Esbjerg.

Stævnet starter kl 11.00 og adressen er: Tinghedevej, 6705 Esbjerg Ø, ved afkørsel 73 på E20

Klasserne skal køres således:

3600 kg farm stock
B-division (Herbie og Søren)
2500 kg modificeret ( Elkær Metal Boy og Mads)
4500 kg farm stock
Pro stock
3500 kg modificeret
950 kg modificeret
Super Stock
4500 kg modificeret ( Big Mamma og Søren)

VI SES I DET SØNDERJYSKE 🙂

jul 032013
 

Herbie har været ude og give opvisninger de sidste to weekender. D. 22 juni kørte vi til Kliplev for at give opvisning med nogle af de andre b-divisions traktorer. Der var 4 til start, men Søren og Herbie lavede to flotte full pull og hev 1.pladsen med hjem til Hvilsom. Vi pakkede og kørte hjem med en intakt traktor.

Weekenden efter d. 29 juni skulle Søren og Herbie igen i aktion. Denne gang skulle det være i Ådum. Denne gang leverede Søren og Herbie også to rigtig flotte træk med løft på forhjulene og god fart. Efter en god aften da stævnet først startede kl. 15 pakkede vi sammen og vendte lastbilen mod nord igen også denne gang kunne vi kører hjem med en intakt traktor.

jun 102013
 

Så blev det tid til DM i Testrup som er vores hjemmebane. Vi kørte hjemmefra ved 8 tiden lørdag morgen med alle tre traktorer som var helt klar til at give gas. Vi fik stillet det hele an og var klar til stævnestart. Søren og Herbie skulle kører i nummer to klasse. Der var fire til start i b-division og alle fire lavede et full pull. I pull off’en trak Søren og Herbie 78 meter og det var nok til en 1. plads. Vikingen blev nummer 2 mens Blue Boss blev nummer 3. Nogle klasser efter skulle Mads og Elkær Metal Boy i aktion. Der var otte traktorer stillet til start. Mads og Elkær Metal Boy skulle starte ud. Mads skulle styre traktoren med gassen gennem hele trækket, da Elkær Metal Boy slet ikke kunne få fat i banen. Trods lidt bid i banen blev det alligevel til et full pull. Udover Mads kom to andre traktorer med i pull off’en. De fire traktorer som skulle køre pull off var blevet enig om, at de ikke ville kører pull off, da banen var som den var og traktorer ville højst sandsynligt tage skade hvis de spændte foran slæden igen. Så pointene blev lagt sammen og delt med tre. Den sidste klasse som skulle køres i Testrup var 4500 kg. Søren og Big Mamma var klar til start samt fire andre traktorer. Søren og Big Mamma spændte foran slæden og fik lavet turbo tryk og afsted gik det. Men omkring 85 meter tog Big Mamma lige pludselig rigtig mange omdrejninger og Big Mamma holdte ved 87 meter og det ene bagdæk trillede væk. Big Mamma holdet nu kun på tre hjul, mens baghjulet var trillet et godt stykke ned ad banen. Det vidste sig at selve navreduktionen var rykket fuldstændigt over og derfor kunne dækket falde af. Men store dele af bagenden af traktoren havde taget skade så hjem i værkstedet og se nærmere på hvor meget der har taget skade. Resultatet i 4500 kg blev Fox nummer 1, Red Thunder nummer 2, Slædehunden nummer 3 og Big Mamma nummer 4. Vi fik det hele læsset og pakket og endte hjemme ved værkstedet ved 20.30 tiden efter en dag med mange oplevelser og to intakte traktore.

Der ligger video fra Testrup under video 2013 🙂

maj 292013
 

Herbie og Elkær Metal Boy blev vasket og læsset fredag aften og allerede ved 21 tiden var vi klar til at drage mod Norge. Lørdag formiddag kørte vi mod Hirtshals for at komme med færgen til middag. Lørdag aften ved 19.30 tiden holdte vi på Bryne Pulling Arena. Vi læssede kassen og anhænger af på pladen og kørte derefter ud til nogle norske venner. Søndag kl. 13 startede stævnet og Herbie skulle kører med i 2500 kg klassen sammen med Elkær Metal Boy. Begge traktorer skulle også køre med i 3500 kg klassen. I 2500 kg klassen lavede Elkær Metal Boy og Herbie full pull i første træk. I pull offen trak Mads og Elkær Metal Boy et træk på 85,55 meter mens Søren og Herbie trak 83,61. Det var fire flotte træk som rakte til henholdvis en 2 og 3 plads da en af Norges traktorer hev 1 pladsen hjem. Når Herbie kører med i 2500 kg tager vi alt flytbar vægt af den, men den vejer stadig ca 600 kg for meget. Men kører med på samme vikår som de andre traktorer. I 3500 kg klassen kørte Søren og Herbie 77,59 meter i deres første træk mens i andet træk kørte de 93,66 meter. Elkær Metal Boy og Mads kørte 79,80 meter. Mads lagde gassen der da Elkær Metal Boy trak meget til venstre. Også i denne klasse rakte resultaterne til en 2 og 3 plads og igen hev en af Norges traktorer 1 pladsen hjem. Efter en rigtig god dag med høj solskin fra en sky fri himmel kunne vi læsse to intakte traktorer stille og roligt, da vi først skulle med færgen mandag eftermiddag. Søndag aften gik med hyggelig selskab med de andre danske teams samt alle vores gode venner fra Norge. Der blev sovet lidt længe mandag. Morgenmaden blev indtaget og omkring kl. 11 satte vi kurs mod Kristiansand hvor vi skulle med færgen kl. 16.30. Vi landede i Hvilsom ved 21.30 tiden med endnu en begivenhedsrig fuld weekend på bagen.

Man kan se film fra Bryne under video 2013 og husk at klikke på afspilningsliste så kommer alle filmene 🙂

maj 122013
 

Big Mamma og Herbie blev læsset fredag aften og var klar til at give opvisning i Odder lørdag d. 11 maj. Vi kørte hjemmefra ved 7 tiden og ramte pullingbanen i Odder ved 9 tiden. Vi fik læsset det hele af og satte fyr på, så vi var så klar som vi kunne være. Efter klasse 5 skulle vi på banen. Herbie skulle køre mod Brumbassen og Bison mens Big Mamma skulle køre mod Il Tempo Gigante og Red Thunder. Herbie var den første som skulle i aktion fra vores team. Søren var bag rattet og fik lavet turbotryk og satte afsted. De stoppede ikke før de nåede 100 meter mærket. Søren leverede et rigtig flot træk men desværre havde Herbie under trækket bukket stødstænger igen! Det gjorde den også da de kørte DM i Visbyi torsdags. Så det blev kun til det ene træk fra Herbie. Det blev Big Mammas tur til at komme på banen og Søren var igen bag rattet. Han fik startet den sidste motor op og afsted det gik. Det blev til et hurtigt og flot træk og de kom langt forbi 100 meter mærket. Da Søren lige vil slukke den ene motor gik begge motor ud. Der var en større uvished om hvorfor den var gået helt ud. Oppe i den lukkede ryttergård vil Søren og Mads lige have den startet igen, men kunne ikke den starte den op. Der blev prøvet at dreje motoren rundt manuelt, men det kunne man ikke. Så umiddelbart havde den ene motor sat sig fast. Det blev også kun til et enkelt træk med Big Mamma. Vi fik det hele læsset igen og satte kurs mod Hvilsom med tanker om at der venter mange timer i værkstedet før næste DM på lørdag i Allingåbro.