jun 262011
 

Så kom dagen hvor Team Hvilsom skulle vise sine kræfter på hjemmebane. Alle tre traktore var klar til start. Det var Herbie og Anja som skulle ud og vise sine kræfter først. Slædegearing var desværre lige til den tunge side så der var kun to som trak pull full. Den ene var Herbie og Anja som lavede et hurtigt og flot træk. Dog kom Herbie til at hoppe lidt men det var ingen hændring. Da pull off’en skulle til at køres meldte den anden traktor fra pga havari. Så Herbie og Anja skulle køre pull off alene. De kørte et pull full i  pull off’en og var dermed en sikker vinder i B-divisionen. Blue Boss tog sig af 2. pladsen mens Hingsten fik 3. pladsen. Det næste levende billed var Elkær Metal Boy og Mads. Vi havde skiftet krumtap og lavet nogle små justringer så nu var traktoren forhåbentlig helt klar til et vinder træk. Men sådan gik det desværre ikke. Mads og Elkær Metal Boy kom godt fra start med løft på hjulene men omkring 90 meter kom de ikke længere. Det vidste sig at den ene turbo havde sat sig fast. Mads og Elkær Metal Boy kom på en 5. plads. Black Power, Voldsom Volvo og Dingo tog pokalerne med hjem. Den sidste klasse som skulle afvikles på Testrup Pulling Park var Søren og Big Mamma’s klasse. Siden sidst Big Mamma var ude og køre har vi skiftet forringer og stempler på den ene motor og nogle små justringer. Men Søren og Big Mamma lavede et flot og sikkert full pull og det gjorde to andre også. I pull off’en gav Søren den alt hvad han kunne klemme ud af Big Mamma men det var ikke nok. Trækket rakte til en flot 3. plads. Slædehunden blev nummer 1 og Red Thunder blev nummer 2.